Go Power Girly
Posted in i parforholdet : Send en kommentar
Hvis du ikke er den romantiske type eller pengepungen er tom, så fortvivl ikke.. der er masser af muligheder for at give din kæreste en uforglemmelig Valentine (eller tirsdag aften – hvis du ikke bryder dig om Valentine konceptet).
- har du flere tips og tricks til Valentine, så skriv en kommentar og del den med os andre..
Posted in i parforholdet-i sexologien : Send en kommentar
Ja, jeg ved det, det er sådan lidt pinligt at indrømme det.. men jeg keder mig, og det er ikke fordi der ikke er opgaver nok, tidspres nok, stress nok i mit liv.. nope det er der masser af: madpakker, vasketøj, arbejde, mails, rengøring, regninger, drama, udfordringer – you name it. Det meste af tiden har jeg faktisk så travlt, at jeg glemmer, at jeg keder mig, men når så mørket falder på, og dagens bedrifter er klaret, så melder tomheden og kedsomheden sig. Er det virkelig det her, der er livet?
.. og ja, det er pinligt at erkende det og flovt, for jeg har 3 dejlige børn, en skøn kæreste, et spændende job, dejlige nærværende venner, så hvad f.. bilder jeg mig ind – er jeg bare et produkt af en utrolig forkælet generation, eller hvad er der galt med mig?
En veninde, der er stor tilhænger af Debbie Ford, sagde: ”Hvor er jeg glad for, at du siger, at dit liv er kedeligt, for hvor mange af os tør egentlig mærke efter, hvor mange af os henslæber os ikke gennem et kedeligt liv i stedet for at mærke efter og sige det, for deri opstår muligheden for forandring”. Debbie Fords (og min venindes-) råd er: 100% accept – ”the only way out is through”
For rigtig mange mønsterbrydere er netop tomheden et alarmerende fænomen. Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal stille op med det, vi bliver urolige, utrygge, for i det skal vi forholde os til kernen i os, heriblandt kedsomheden, ensomheden og tomheden. Ophidselsen, udfordringerne, sommerfuglene i maven er der simpelthen ikke, og eftersom ”livet og kærligheden” altid har føltes sådan før, er vi bange for, at der mangler noget meget vigtigt. Men det, der mangler, er galskaben, smerten, frygten, forventningen og håbet.
Problemet er, at mønsterbrydere ved mest om, hvordan det føles ikke at få det, de længes efter og derefter arbejde som en gal på at forsøge at få det. De er vant til længslen og spændingen, hvilket skaber en masse ophidselse og hjertebanken. Det er blevet langt mere stimulerende ikke at få, hvad man vil have, end at få det. Dramaet er blevet en så stor del af tilværelsen, at når den mangler, tror vi, at der mangler noget.
En kendt fotograf, som jeg er stor fan af, skrev en dag på hans blog, at når ikke han tager billeder eller redigerer billeder, så opstår tomheden, og drivet til den næste fotoshoot opstår.
Det er absolut ingen dårlig plan at fordybe sig i passionen, men jeg vil udfordre dig til at lade tomheden, ensomheden, kedsomheden fylde dig op, mærk den, se på den, vend den, drej den, bliv ven med den. Den er der, og den vil altid være en del af dit univers, uanset hvor hårdt du skubber den væk. Så hvis ikke du vil slide dig selv ned til sokkeholderne i kampen for at modstå den, så STOP. For kedsomheden, tomheden og ensomheden er ikke en dårlig ven, måske snarer det modsatte. Jeg tror ordsproget om, at intelligente mennesker ikke keder sig er løgn, de keder sig – og juhuu for det, for lige der opstår en sti ud af mønstret, en vej frem mod en mere sund og kærlig tilværelse.
Posted in i dit eget liv : 2 Kommentarer
Er du selvdestruktiv med vilje
Charlott siger i ”Sex and the city, the movie”, at hun er bange, fordi hun er lykkelig. Carrie spørger undrende, hvorfor? – Charlott svarer, fordi jeg ved, at jeg ødelægger det, alle ødelægger det, kik dig omkring. Måske har hun ret, måske er rigtig mange af os selvdestruktive og ødelægger det for os selv, med vilje – ubevidst naturligvis- tænk over det!!! Har du et destruktivt mønster, du regenererer igen og igen? Shopping, alkohol, parforhold, jalousi, overvægt, stoffer, venskaber, dramaer?
Rigtig mange mønsterbrydere føle sig grundlæggende snydt.. Der er noget, der mangler, noget de ikke fik, som de skulle have haft, og den dårlige nyhed i denne sammenhæng er, at det du ikke fik som barn, får du aldrig, punktum.. Den gode nyhed er naturligvis, at du kan få noget andet. Men lad os for en stund kikke på smerten, det destruktive, det gentagende.
I parforholdet regenerer mange mønsterbrydere det mønster de kom fra, helt ubevidst. Måske er formen en anden, problematikken ny, men mønstret udspringer af det samme: den grundlæggende følelse af ikke at være elskværdig. Så de tester deres parforhold som en form for selvopfyldende profeti, de driver ganske simpelt deres kærester til vanvid, for se selv – ”jeg er ikke værd at elske”, eller de falder for kærester, der ”skal reddes” for efterfølgende gang på gang at konstatere, at ”se selv, min kærlighed rækker ikke!!!!” og hvis de endelig møder en kæreste, der rent faktisk har styr på det, er kærlig, omsorgsfuld, bliver, holder ud og elsker uanset hvad, så mister mønsterbryderen lynhurtigt interessen, gnisten slukkes, og hensigterne betvivles – han/hun må skiftes ud.
Sagt med andre ord er mange af os fyldt med gamle programmeringer, der holder os svækket og får os til at regenerere destruktive mønstre, vi tester omgivelserne og øger styrken blot for at tjekke efter, om han/hun virkelig bliver, virkelig elsker, for vi tror ikke selv på det. Det samme gælder for shopaholics for nu at blive i Sex and the city verdenen. Vi ved godt, vi ikke har råd, vi ved godt, det ikke gør os lykkeligere i længden, men vi gør det alligevel, og bagefter sidder vi der med et rødglødende kreditkort, en bunke nye indkøb og en ordentlig hammer, som vi mentalt slår os selv i hovedet med bagefter – ”se selv!!!”. Eller alkohol, vi ved godt, det er dumt at drikke for meget på en hverdag, vi ved godt, at kæresten bliver sur og ked af, at vi ikke kommer hjem. Vi ved godt, at vi egentlig ikke har råd, men vi gør det alligevel blot for at vågne næste dag med tømmermænd og en ordentlig hammer til at slå os selv mentalt i hovedet – ”se selv!!!”.. og sådan kunne jeg blive ved.. Summasummarum er, at mange af os ”fucker” det gode vi har i livet op, så vi kan bevise for verdenen og for os selv, at ”de har ret”, jeg duer ikke, jeg er ikke værd at elske – så ja, følelsen af at føle sig snydt er let tilgængelig og forbandet.. Hvorfor mig????
Den gode nyhed, er at der findes en vej ud af mørket. Smerten fortæller dig, at der er noget i vejen med den måde dit liv fungerer på. Det er tegn på, at der er noget, der trænger til at blive korrigeret, uanset om det er den måde, du tænker på verden på, hvad du gør i verden eller begge dele. Smerten fortæller dig, at det er tid til at sadle om. Vejen ud af mørket er kærlighed til dig selv, at elske dig selv så meget, som det er menneskeligt muligt og derved stoppe smerten og råbe et stort rungende NEJ til det destruktive i dit liv.
Men hvordan.. hvordan lærer vi at elske os selv? Advarsel nr. 1: Hvis du er mønsterbryder, så bered dig på, at vejen er lang. Advarsel nr. 2: Intet uden for dig kan give dig det du søger, det er nødt til at komme indefra, beklager..
Du er nødt til at angribe ”kærlighedshullet” fra alle vinkler, forsøg dig frem. Hovedspørgsmålet lyder (det som du skal stille dig selv hver dag): ”Hvad gør mig glad og lykkelig – uden bagefter at gøre mig ked af det?”
Beklager, men det kræver konstant gentagelse for, at nyere og sundere mønstre kan slå rod. Som mønsterbryder begiver du dig ud på en livslang rejse, for at bryde en hvilken som helst vane er gentagelse af den nye ønskede adfærd absolut nødvendig igen og igen og igen.
Følg 21 dags kuren ”vær sød ved dig selv på denne blog. Der vil løbende i 2012, som jeg hermed dedikerer til ”mønsterbryderår” komme indlæg til at holde dig fast på sporet, trække dig ud af din rille og væk fra det selvdestruktive.
Posted in i dit eget liv : 3 Kommentarer
3 trins raket fra offer til lykkerider. Hvis du lever med illusionen om at nogen derude ”gør det eller det” mod dig, fratager du dig selv styrken til at gøre noget ved det. Det er først når du siger ”jeg gjorde det”, at du finder styrken til at forandre. – Det er langt lettere at forandre hvad du selv gør, end at forandre hvad en anden gør.
Du bruger livet til at ”skabe” dig selv som den du er, derfor er der også kun en grund til overhovedet at bryde mønstret og om-gøre noget: fordi det ikke længere er et udsagn om hvem du ønsker at være. Det afspejler ikke længere dig. Så hvis du ønsker at noget i livet var anderledes – må du arbejde med at forandre alt i livet som ikke passer ind i det billede af dig, som du ønsker at videregive til verden.
Trin 1
Gå til den højeste tanke om dig selv. Luk øjnene, vær stille og forstil dig så hvem du ville være, hvis du levede efter den tanke hver dag. Forestil dig hvad du ville tænke, gøre og sige, og hvordan du ville reagere på hvad andre gør og siger.
Når du ser forskellen på hvor du står og hvor du gerne vil være, så begynd at forandre – bevidst forandre – tanker, ord og handlinger, så de kommer til at passe til din vision af dit nye jeg.
Det indebærer at du hele tiden træffer valg – helt bevidst. Hele processen er at kæmpe skridt mod skridt.
Ønsker du at dit liv skal være anderledes? Så begynd med det samme at forestille dig hvordan du ønsker det – og gå ind i det. Undersøg alle tanker, ord og handlinger som ikke harmonerer med det. Fjern dig fra dem.
Trin 2
Skab dig – Når du får en tanke som ikke går i spænd med den du ønsker at være, så går videre til en ny tanke lige på stedet. Når du siger noget som ikke går i spænd med den du ønsker at være, så notere det, så du ikke siger sådan noget igen. Når du gør noget som ikke går i spænd med dine bedste intentioner, så beslut at det er sket for sidste gang.
Du lever ikke dine dage for at opdage hvad de bringer, men for at skabe det.
Al skabelse begynder med tanken
Al skabelse går så videre til ordet
Al skabelse manifisteres i handlinger.
Du skaber dig selv ved først at være klar i dine tanker om det. Tænk over hvad du ønsker at være, gøre, have. Tænk ofte over det, indtil du er helt sikker på det. Når du er helt sikker, så tænk ikke på andet. Lad være med at forestille dig andre muligheder.
Fjern alle negative tanker fra de mentale mekanismer. Slip tvivlen fri. Afvis frygt. Lær forstanden at holde fast ved den oprindelige, skabende tanke.
Trin 3
Når dine tanker er klare og urokkelige, så begynd at udtale dem som sandheder. Sig dem højt og klart. Brug den positive magt der fremkalder skabende kraft – jeg er. Brug ”jeg-er” udsagn over for andre. Når du har sagt ordene ”jeg er” vil ligegyldigt hvad du end tænker, ligegyldigt hvad du end siger, sætte erfaringer i bevægelse, fremkalde dem, bringe dem til dig.
Det første skridt er at lærer at have kontrol over tankerne; at tænke over hvad du tænker på. Når du griber dig selv i at tænke negative tanker – tanker som siger nej til den du ønsker at være – så tænk om igen. Du kan optræne dig i at gøre det, meningen med livet er at skabe – hvem og hvad du er, og derefter at opleve det.
Bryd offer-mønstret og skab dig lykkelig
Posted in i dit eget liv : 2 Kommentarer
Har forelskelse for dig altid været ensbetydende med følelsesmæssig smerte?
Kærlighedsudfordringer hos voksne mønsterbrydere – Følgende er fakta: Mønsterbrydere har en tendens til at blive opslugt af personlige forhold – ofte til belastede og følelsesblokerede partnere.
Helbredelsesprocessen består i at ændre sig fra at være en der elsker så meget, at det gør ondt, til en der elsker sig selv højt nok til at standse smerten.
Lidt historie:
En dysfunktionel familie er kendetegnet ved, at familiemedlemmerne ikke frit kan udtrykke et helt register af erfaringer, ønsker, behov og følelser, men snarere må indskrænke sig til at spille den rolle, der passer sammen med dem, de øvrige familiemedlemmer spiller, og fordi familien fornægter ens virkelighed, begynder man langsomt også selv at gøre det. Børn reagerer ved at give sig selv skylden for på den måde at holde fast i håbet om, at de vil være i stand til at finde ud af, hvad de gør forkert og gøre noget ved det, hvorved de kan beherske situationen og standse smerten.
Forskning viser, at når barndomsoplevelserne er særligt smertefulde, vil personen ofte ubevidst genskabe lignende situationer gennem livet i et forsøg på at kunne beherske dem.
Men hvorfor det? Hvad er gevinsten? Svar: tvangsmæssige forhold til uduelige partnere har den pluseffekt, at mønsterbryderen undgår egen smerte, tomhed, frygt og vrede. Forholdet fungerer som et beroligende middel, det fjerner smerten fra de dybe sår, der ligger gemt i bagagen, og ved at koncentrere sig om ydre drama, undgås abstinenser som kvalme, hedeture, kuldegysninger, rastløshed, tvangstanker, depressioner, søvnløshed, panik- og angstanfald.
Hvis man altid har været omgivet af dramatik og kaos i sit liv, og hvis man har været tvunget til at fornægte mange af ens egne følelser under opvæksten, kræves der ofte dramatiske hændelser for overhovedet at føle noget. Lidelse er blevet en naturlig del af kærligheden, og viljen til at ville lide for kærlighedens skyld er blevet et positivt snarere end et negativt træk.
Et barn, der har haft en traumatisk oplevelse, vil som en overlevelsesstrategi lade oplevelsen dukke op igen og igen som et tema i barnets legeaktiviteter, indtil der opstår en følelse af endelig at have fået hold på oplevelsen. Mønsterbryderen gør det samme i forholdet til uduelige partnere. Det er en smart form for overlevelse, men yderst slidsomt og smertefuldt, så hvis du har lyst til at begynde at leve i stedet for blot at overleve, er du nødt til at gøre noget, du aldrig har gjort før, men med forståelse følger muligheden for at vælge, og friheden til at vælge bliver større i takt med forståelsen.
De 4 svære:
Hjælp til selvhjælp:
Skriveri er et uvurderligt redskab til at hjælpe dig selv med at få orden i din fortid og se mønstrene, de gentagne temaer i dine kampe med dig selv og andre. Du skal blot lade dine erindringer, tanker og følelser strømme og undlade at søge efter mønstre, mens du skriver. Det kan du gøre bagefter.
Glæd dig – for når du holder op med at bebrejde andre og tager ansvaret for dine egne valg, bliver du i stand til at forholde dig til en masse valgmuligheder, som ikke var til stede, mens du så dig selv som offer for andre.
Vejen frem:
Opdyrk de sider af dig selv, der trænger til det. (Det betyder, at i stedet for at lade dine planer være afhængige af andre, skal du lægge dem, som om du ikke har andre end dig selv at støtte dig til). Prøv f.eks.:
Vær beredt på ”Tomhed”:
Slagsiden ved at bryde sine mønstre er, at du vil være nødsaget til at forholde dig til den forfærdelige indre tomhed, der stiger op til overfladen, når du ikke har din opmærksomhed rettet mod en anden person. Du må give dig selv lov til at føle den i al dets intensitet, ellers vil du blot finde en anden usund måde at aflede din opmærksomhed på.
Bryd mønstret – bliv selvisk
Næste skridt – ny kærlighed
Her er det godt at vide:
Mønstret er brudt, når:
Der findes ingen quick-fix
Den første fase begynder, når du erkender, hvad det er, du gør, og ønsker, du kunne holde op. I næste fase holder du op med at hade dig selv, så bliver du langsomt mere tolerant over for dig selv, og derefter begynder du så småt at sætte pris på dine gode sider, og selv-accepten udvikler sig. Til sidst udvikler der sig en ægte kærlighed til dig selv og derfra er vejen over til andre ikke lang – god rejse!!!
Posted in i parforholdet : 3 Kommentarer
1 dags kursus/workshop for private
Kender du følelsen af:
Så er dette kursus skræddersyet, specielt til dig.
Her lærer du, at dine temaer er personlige, og at fortællingerne kan føres tilbage til et eller flere underliggende problemer, du har slæbt med dig siden barndommen. Alle børn kommer ind i voksenalderen med sår fra barndommen, men den gode nyhed er, at når du tager mønsteret hjem til dig selv, trækker projektionerne tilbage og tager ansvar for konflikten, opstår en reel mulighed for at bryde de negative bånd, der forhindrer dig i at komme videre. Det er muligt at lykkes på trods heraf, hvis du tør – Stop den sociale negative arv, nu.
På kurset får du værktøjer til:
‘Du kan ikke undgå at din bagage, din historie, dit køn og dine idealer blander sig i dit parforhold, forældreskab, arbejde og privatliv. Men du kan beslutte, hvad du gør ved det, når det sker.”
Pris: 1200,- kr. pr. person tilmeld dig på walkthetalk@annegreiersen.dk
Posted in i dit eget liv : 2 Kommentarer
1 dags kursus for institutioner, skoler mm.
Hjælper I med at bryde den sociale arv?
Så er dette kursus specielt skræddersyet til jer!
Al udvikling starter fra hjertet – “what you see is what you get”. Fakta er, at alle børn kommer ind i voksenlivet med sår fra barndommen, men fakta er også, at I har muligheden dagligt for at minimere skaderne. Den gode nyhed er, at når I træder i karakter og tager mønsteret hjem til jer selv, trækker projektionerne tilbage og tager ansvar for konflikten, opstår en reel mulighed for at bryde de negative bånd og gøre en verden til forskel!
På kurset får du værktøjer til:
‘I kan ikke undgå at jeres personlige bagage, jeres køn og jeres idealer blander sig i jeres arbejde. Men I kan beslutte, hvad I gør ved det, når det sker.”
Kurset udbydes som Pædagogisk dag i din institution/dagplejen eller skole og er et dagskursus. Pris 12.000 kr. ekskl. moms. ved 25 deltager. Over 25 deltagere tillægges 250 kr. pr. person.
Fyraftensmøder & minikurser
Typisk 3 timer på jeres personalemøde.
Pris 10.000 kr. ved 25 deltagere. Over 25 deltagere et tillæg på 250 kr. pr. ekstra person.
Foredrag forældremøder
1 time 5000 kr. + 1/2 times tid til debat og spørgsmål
2 timer 8000 kr. + 1/2 times tid til debat og spørgsmål
Derudover kommer moms, transport og evt. rejsetid mv.
Transport og rejseudgifter
Priserne er ekskl. moms. Uden for hovedstadsområdet eller Næstved kommune kommer ekstra udgifter til transport, rejsetid og evt. overnatning.
Mangler du information?
Send en mail på walkthetalk@annegreiersen.dk og få et tilbud lige præcis til din institution.
Posted in i den sociale arv (prof. arb. med udsatte børn og unge) : Send en kommentar
Undersøgelser viser, at også mænd får efterfødselsreaktioner og dermed kan have gavn af screening.
· Klik her og læs indslaget fra P3 Nyhederne.
· Klik her og hør indslaget: “Mænd & efterfødselsreaktioner” fra P1 Morgen.
Posted in Artikler : Send en kommentar

Go Power Girly http://t.co/0euDSNj8
“The talking cure” det er ligesom med spøgelser og dagslys. Det passer ikke sammen ♥ Katrine Marie Guldager
To forgive, is to set a prisoner free and realize that the prisoner was you.. ♥